Pokerspilleren Brian Linnet, der hos Full Tilt Poker optræder under nicket "allinnet", var søndag tæt på at nappe den helt store triumf ved Full Tilts store 750.000 dollars garanterede. Han spillede sig frem til finalebordet, men her måtte han til sidst tage til takke med en flot fjerdeplads. Den gav 49.500 dollars – knap 260.000 kr.
Så stærkt kunne ingen danskere præstere i PokerStars' søndagsbrag "Sunday Million", hvor "kaktusdude" stod for det bedste resultat med en 20. plads til 2.761 dollars. I Sunday Warm Up klemte "LuckBoxDK" sig lige netop ind på finalebordet, hvor en niendeplads gav 4.770 dollars.
Martin B. Hansen blev 11'er til 3.507 dollars under nicket "Hasn82". I PokerStars' Sunday Rebuy blev "andersbisse" nummer 4 til flotte 17.373 dollars.
I PartyPokers highroller, der garanterer 100.000 dollars i præmier for en indsats på 530 dollars, blev "RasA86" nummer 3 til 10.150 dollars. "KeenanCahill" blev nummer fem i den 200.000 dollars garanterede samme sted til 9.965 dollars.
Hos Scandic placerede "Green Smug" sig på en niendeplads i ChampionChip til 3.698 dollars, mens "colalight" blev nummer seks hos Mermaid til €2.150.
Søndagsupdate: Dansker tæt på Full Tilt-triumf
Acemag.dk