Michael "The Grinder" var en af bedste spillere ved WSOP 2010 i kraft af sin sejr ved Players Championship samt status som November Niner, og efter en skuffende start på WSOP 2011 så det længe ud til, at Grinderens første cash denne sommer også skulle blive til et bracelet.
Men nej. For blot en time siden førte han med 2,7 mio. chips mod Owais Ahmeds 650.000, men alligevel lykkedes det sidstnævnte at hive sejren hjem i den sidste ende.
Der var tale om event #47, $2,500 Omaha/Seven Card Stud Hi-Low-8 or Better, og med 450 spillere til start røg førstepræmien op i 255.959 dollars. Michael Mizrachi fik 158.148 dollars for andenpladsen. Også Scotty Nguyen nåede finalebordet og vandt 53.091 dollars for femtepladsen.
Ingen danskere nåede pengerækken.
The Grinder smed klar føring i heads up om bracelet #47
Acemag.dk