Vi må desværre stryge to danske spillere af deltagerlisten til dag 2. Både Vera Keheller og Dennis 'dazzy' Pleidrup's sæder er nu okkuperet af nye pokeransigter.
Ekstra Bladet's pokerjournalist Jonas Hüttel sidder og ser en smule træt ud. Med under 20.000 har det ikke været en dag af de bedste for skriverkarlen, som ellers tidligere har vist, at han ikke kun kan skrive om poker. Med to finaleborde - 1 sejr og en runner up - ved EPT København i side-events, vinder af en spring-tour på Munkebjerg og et DM-finalebord, vidner om mere end skriftlige skills.
Hos Simon Borg og Kenneth Friis var der overskud nok til en smøg, da der manglede blot en halv time af sidste level. Simon Borg har 53.000, mens Kenneth Friis nu er oppe og snuse til 70K mærket. Trods sine godt to-meter så gemmer den tidligere venstrehånds-skytte fra håndboldligaen, Jeppe Bisgaard sig efter sigende et eller andet sted, men et count har vi desværre ikke
Vi har været lokalet rundt og har tjekket samtlige borde for danskere. Der kan naturligvis være flere med end dem Ace har spottet, men her er counts på dem, som vi med sikkerhed ved er med ind på dag 1C's sidste level:
Simon Borg: 68.000
Kenneth Friis: 65.000
Jeppe Bisgaard: 40.000
Vera Kelleher: 5000
Dennis 'dazzy' Pleidrup: ca. 8-10.000
Jonas Hüttel: 23.000
Lars Jørgensen: 12.000
Vi er overbeviste om, at Jesper 'Kipster' Hougaard desværre er ude.
Friis vandt danskerduellen på dag 1C
Acemag.dk