Så har Thomas rykket hjemrejsen

Så har Thomas rykket hjemrejsen

Thomas Pedersen er akkompagneret af Bjarke S. Hansen her i Las Vegas. Den tidligere landsholdsspiller kunne dog ikke holde trit med Thomas Pedersen, så nu gælder det om, at raile, supporte og advisere pokermakkeren bedst muligt.

Seneste jobopgave for Bjarke S. Hansen er, at skaffe nye flybilletter, eller rettere, få rykket afrejsen mindst en tre dage. De oprindelige flybiletter er nemlig dateret til afgang fra Vegas i morgen. Og Thomas Pedersen har bestemt  ingen planer om, at spillet om de mange millioner skulle slutte i dag.

"Vi tager en dag af gangen, men jeg har bestemt troen på at jeg også er med i morgen. Det er hånd for hånd og jeg holder mig fra at fokusere på pengelisten. Hver dag har der været ét mål - at komme videre til dagen efter," fortæller Thomas Pedersen.

Set herfra, så skal meget også gå galt, hvis Thomas Pedersen ikke er med videre til dag 6. Bevarres, der er næsten tre timers spil tilbage i dag. Men Thomas Pedersen har i den grad vist, at han forstår at spille sig uden om de værste vanskeligheder. Kurven for chipstacken har ikke haft mange downswings undervejs, ej heller de helt vilde opsving. Den er bare jysk, om man så må skrive - stille og rolig, men evigt støt stigende. Om det så rækker til, at gå hele vejen, om gearskiftet er som det skal være, når det virkelig gælder, det mangler vi endnu at få svar på.

asd