Med en 20. plads ud af de resterende 22 spillere ved Main Event kunne vejen mod November Nine være noget mere farbar for Lars Bønding. Stacken på godt 4 mio. chips kunne have været noget større, hvis det ikke havde været for et par afgørende hænder.
"Jeg fik en fantastisk start og kom over 5 mio. efter første level og 8 mio. efter andet level. Men for at koge det ned, var der to nøglehænder i dag, hvor jeg i dem begge tager forkerte beslutninger på river," siger Lars Bønding til Acemag og erkender, at den "Nysgerrige Bond" kom op i ham.
Han formåede dog at spille ganske disciplineret efterfølgende og byggede stacken en smule i de sidste hænder ved at rykke all-in med J3o og A9o.
På dag 8 gælder det først og fremmest om at komme et spring op i pengene. Det sker ved 18. pladsen, der får 378.796 dollars, hvorimod pladserne fra 19 til 22 giver 302.005 dollars.
Selv om Bønding på ingen måde er money-scared, erkender han, at dette money-jump kan få betydning for hans beslutninger med eksempelvis 19 spillere tilbage.
Du kan se hele tv-interviewet med Lars Bønding her. Bemærk dog at der er problemer med at afspille de sidste 45 sekunder.
Bønding ærgrer sig over to forkerte beslutninger på river
Acemag.dk