Lige lovlig smart eller det perfekte tilbud til den dyreinteresserede pokerspiller? Nu kan du i hvert fald både rense 'donks' af og samtidig hvidskure din rød panda-samvittighed. Red Panda Poker er seneste skud på stammen af pokersites, med en alternativ og specifik side-geschæft oveni pokeren.
Red Panda Poker har meldt sig ind under fanerne på det noget trængte Cake-pokernetværk, som et bamhjertigheds-site. Hver spillede hånd i pengespillene sikrer nemlig en donation til bevarelsen af den udrydningstruede røde panda.
Ideen vækker givetvis mest begejstring blandt asiatiske spillere. Ikke blot har panda'en geografisk hjem på de kanter, men den er også på store dele af det gule kontinent forbundet med lykke og held.
Vi tipper nu nok, at der skal lidt mere end blot held til, såfremt det nye skin holder lige så længe som de udrydningstruede røde panda'er.