Han er ikke blot PokerStars frontfigur i støvlelandet. Luca Pagano er også Italiens rigeste pokerspiller. Han har ganske vist hevet millioner hjem på sine evner på den grønne filt, men som yngre var han også så fremsynet omkring online-pokerens muligheder, at han investerede en hel del af gevinsterne i diverse poker-skins henvendt til det italienske marked. Det har sikret ham en tilværelse på 1. klasse resten af livet.
At han så oveni er en ualmindelig venlig og ukrukket version af den italienske race, har sikret ham popularitet blandt mange spillere verden over. På den europæsike scene har han været fast mand på EPT tour'en i årevis. Seks finaleborde og 18 cash'es i alt er det blevet til. Det kan ingen anden EPT spiller hamle op med. Manglen på en EPT titel blev der så kompenseret lidt for i nat, da Luca Pagano sikrede sig titlen på den italienske PokerStars tour, IPT.
I IPT San Remo blev det til sejr foran 425 modstandere, heriblandt Henrik Gwinner og Frederik Pedersen. €210.000 fulgte med karrierens tredje turneringssejr