World Poker Tour tilføjer endnu et europæisk stop

World Poker Tour tilføjer endnu et europæisk stop

Det er blot et par uger siden, at World Poker Tour senest befandt sig på europæiske breddegrader, nemlig i Slovenien. Tidligere var WPT nærmest kun et amerikansk fænomen, men som sæsonerne er skredet frem, er de europæiske events blevet flere og flere.

Nu ser endnu et dagens lys. Det bliver i Dublin, som for første gang skal lægge kasino til en WPT. Det sker i januar 2012 på City West Hotel, hvor buy-in til Main Event vil være 2.500 euro. Den vil blive afholdt i samarbejde med PKR.com.

Denne tiende WPT-sæson kommer desuden til Paris, Malta, Amneville i Frankrig, Marrakech samt Prag. Næste stop bliver Legends Of Poker på The Bicycle Casino i slutningen af denne måned.
asd