Der er store planer for Epic Poker League, som er turneringsdelen Federated Sports+Gaming står bag. Altså Howard Lederers søster¨, Annie Duke og andre notabiliteters store pokerprojekt. Om slægtsskabet med Full Tilt Pokers overmand så er god reklame lige nu for Duke, Matt Savage & co er nok tvivlsomt.
Ingen tvivl var der om, at planen i sin tid var, at få FTP med ind som sponsor, så FTP endelig kunne få deres helt eget modspil på live-fronten, hvor PokerStars i årevis har været kilometer foran.
Om to dage søsættes den første af Epic Poker Leagues turneringer i år. Det er på Palm Casino i Vegas serien får sin debut med et side-event til en pris af $1500 dollars. Fra d. 9 august er der main event på programmet. Det er igen NL HE, men 6-hånds borde og prisen bliver nette 20.000 dollars pr. sæde.
Med eller uden Full Tilt Poker og Black Friday er det ene initiativ efter det andet såsat og nu, tegnes efterhånden konturerne af et yderst seriøst projekt. I forrige uge var der debut til den nye turneringsrangliste over verdens bedste 300 spillere. Her fik Betrand 'Elky' Grospellier som bekendt æren af førstepladsen. En plads han naturligt nok også holdt ind i uge to, hvor der ikke var meget turnering på pokerprogrammet. Så var der kontrakten med CBS Sport, som sikrer Epic Poker League sendetid til hele USA's beholdning af flimmerskærme.
Der produceret både bracelets og fingerringe i det pureste guld som fysiske beviser til de bedste spiller. Oveni sikrer man sig rangliste point til den store sæsonafslutning, hvor de bedste spiller er med i en milliondollar freeroll.
Er det lige i overkanten til dig, så kan du fra i dag få følelsen af, at være en Epic poker spiller på selveste facebook. Det er ganske gratis og handler naturligvis om playmoney point, men givet er det, at der også her undervejs bliver mulighed for, at suge præmier til sig i de planlagte turneringer.