Så er Martin Wendt desværre også ude af GSOP Manchester 2011. Ace fangede lige den danske PLO-chef på facebooken, og det var desværre ikke under en pause.
"Nej, jeg er lige bustet. Jeg røg ind i KK med min QQ for en pot på 25 BB og så gik den desværre ikke længere. Men sådan er det," konstaterer Martin Wendt til Ace fra den engelske fodboldby.
"Hvad næste live ting er ved jeg ikke - nu napper jeg lige en puster, selv om jeg synes, der er rimelig god EV live," fortsætter Martin Wendt, som nu kan tage en hyggeaften i selskab med Pokerdronningen og "The Danish Pokermachine'.
I går var der nemlig exit for både smukke Pernille Ravn og Morten Varbæk Mortensen. 'MortenVM' var ellers sidste sæson mest frygtede og dominerende spiller på GSOP-touren, hvor han da også sikrede sig POY titlen.
Martin Wendt kunne fortælle, at han havde spottet mindst tre eller fire danskere, men vi nåede desværre ikke at få navnene på dem. Dem jagter vi naturligvis intenst i løbet af aftenen.