Chino skylder til højre og venstre

Chino skylder til højre og venstre

I nat har David 'Chino' Reese gode muligheder for, at vinde en hel million dollars. Men lykkes det for ham, at hive sejren i land i Epic Poker Leagues første main event, så er det måske en god ide, at få leveret de dollars tilbage, som han angiveligt skylder adskillige prominte navne fra pokerens top. For lige nu er hans ry og rygte mere flænset end en pose rasp.

Pokertoppen hører amerikanske David 'Chino' Reese ellers selv  til i. Men for de fleste dødelige er det nok svært at kapere, at en spiller, som alene live har spillet 4.710.297  dollars ind på kontoen, ikke er i stand til, at betale relativt små beløb tilbage.
'

Efter canadieren Will Molson hev 'Chino' ind til offentlig skue på en tråd hos twoplustwo er flere andre spillere troppet op med de  bitre erfaringer og mindre fyldte lommer de har fået ud af, at vise 'Chino' Reese både tillid og gavmildhed.

Læs også: Nye beskyldninger mod gammelkendt pokerbandit

"Fyren skylder også mig penge. Penge det var meningen han skulle aflevere tilbage igen få timer senere. Det var i dagene efter hans sejr i en WPT turnering," lyder det blandt andet i bidraget  fra Tom 'durrrr' Dwan i tråden.

Chino 'Reese' sikrede sig karrierens største triumf, da han i 2008 sikrede sig sejren i  december måneds Doyle Brunson Classic til en værdi af $1.538.730. Desuden var det også i 2008 'Chino' sikrede sig sit største cash nogensinde, da han i juli måned sluttede som nummer 7 i WSOP main event med en check på hele $1.772.650.
En anden WOP finalist, Joseph Cheong har også givet sig selv en $40.000 dyr erfaring ved, at vise 'Chino' Reese tillid.

Jeg vil ikke have, at andre skal blive skammet, så nu vælger jeg at stå frem og fortælle, at han også har scammet mig for $40.000, og jeg ved jeg ikke er den eneste han har scammet," lyder anklagen fra Joseph Cheong.

David 'Chino' Reese har i mange år været en god ven af Michael 'The Grinder' Mizrachi og det er også den samme historie der er blevet brugt flere gange, at han var god for pengene og Mizrachi stod inde for ham. Ifølge Mizrachi selv, så er dette også korrekt, men Mizrachi meldte op over for Will Molson, at han fremover var færdig med, at 'rydde op' efter Chino.

asd