Allerede under årets WSOP var der tilsyneladende kraftige indikationer på vej til David 'Chino' Rheem om, at hans popularitet kunne ligge på et meget lille sted. Var det ikke for 'Chino's makker, Michael 'The Grinder' Mizrachis tilstedeværelse, kunne det nemt være endt med mere end en verbal røvfuld til 'Chino' Rheem, under en cash session på Aria Casinos borde.
En video lagt på YouTube den 12. juli i år af en tilskuer til et af cash bordene i den dyre del af Arias Poker room, hvor altså både Mizrachi og 'Chino' Rheem sad med, viser hvordan sessionen pludseligt blev afbrudt af spilleren, som 'Chino' angivelig kalder Artie i det efterfølgende skænderi.
Læs også: Chino skylder til højre og venstre
I en sand eksplosion af skældsord, og med en særdeles truende attitude, rejser 'Artie' sig fra sin plads og går over mod 'Chino' Rheem, som i utvetydige vendinger får at vide, at han er en en 'motherfucker' der bare skal skride ad helvede til, eftersom han skylder Gud og hver mand i Vegas penge!
Se optrinnet her: