Mere tv-tid til 'The Poker Brat'

Mere tv-tid til 'The Poker Brat'

Når Phil Hellmuth sætter sig ved et pokerbord, går det sjældent stille for sig. Om det foregår med fuldt ornat som nascar-kører eller Cæsar eller med alverdens skældsord over for modstanderne, så gør han i hvert fald sit til at lokke tv-kameraerne til.

Derfor kan det næppe komme som den helt store overraskelse, at han nu ifølge eget udsagn skal deltage i en amerikansk tv-serie.

"Jeg optræder i en episode af hit-tv-serien Storage Wars næste uge. Det bliver skægt!" skriver Hellmuth således i dag på sin twitter-profil.

Serien handler om auktionsspekulanter, der skal forsøge at lave profit på at købe varer, der bliver tvangsauktioneret i Californien, og er den mest sete ikke-fiktive serie i A&E-netværket.

Med sin optræden følger 'The Poker Brat' i fodsporene på blandt andre Daniel Negreanu, der tidligere har haft en rolle i 'X-Men Origins'.

asd