Mercier er tidens varmeste

Mercier er tidens varmeste

Hver uge offentliggøres det såkaldte Global Poker Index over, hvem der er tidens stærkeste turneringsspillere.

Efter første runde af Epic Poker League var det ventet, at der ville ske forskydninger i top 3, hvor Elky før indtog førstepladsen, efter at både nummer 2 og 3 i henholdsvis Erik Seidel og Jason Mercier indtog netop de placeringer ved weekendens finalebord.

Derfor kan det også komme som noget af en overraskelse, at det er Mercier, der indtager førstepladsen foran Seidel, men det er der en (nogenlunde) logisk forklaring på.

Det forholder sig nemlig sådan, at det kun er de tre bedste resultater for hver spiller, der tæller med på listen, og her har de næstbedste resultater for Mercier altså flasket sig bedre end de har for Seidel.

Set med danske briller er den mest spændende nyhed, at Frederik Brink er rykket ind på listen som nummer 296, hvilket kan tilskrives hans glimrende formkurve online.

Du finder listen i sin fulde form her.
asd