Dag 2 er slut ved EPT Barcelona, og to danskere er videre blandt de resterende 141 spillere. Heriblandt Mickey Petersen, der dog ikke var tilfreds med dagens udvikling.
"Har aldrig været så kortdød en hel dag før, men på en eller anden måde klarede jeg mig videre med 75k til dag 3," skriver Mickey Petersen på twitter.
Den anden overlevende dansker er Søren Munk Pedersen, der har 98.200 i stacken, når spillet genoptages.
Dermed var det dansk farvel på dag 2 til Frederik Brink, Lasse Sørensen og Anders Andersen, der alle kom til dag 2 med relativt små stacks.
Kl. 21:56
Dag 2 er slut ved EPT Barcelona Main Event, og de resterende spillere er i gang med at tælle chipsbeholdningen til dag 3. Frederik Brink Jensen er desværre ikke blandt dem. Hans minimale stack holdt kun få levels på dag 2. Han bustede i et flip om 40k, skriver han på facebook.
Vi vender tilbage med de danske counts, når de foreligger.
Kl. 18:14
Med 117.800 i stacken lå Mickey Petersen i den helt rigtige ende af leaderboardet fra begyndelsen af dag 2 ved EPT Barcelona, men ifølge Pokernews' bloggere måtte han se ca. en tredjedel af denne fordufte på dagens første levels. Indtil en opløftende hånd for kort tid siden.
Med blinds på 1.000/2000 limpede Ran Azor ind fra midterposition, inden Mickey Petersen gjorde det til 6.000. EPT-finalisten fra Barcelona i 2008,
Sam Chartier, rykkede derefter all-in med 16.100, og kun Petersen callede.
Han viste og havde svære betingelser mod Sam Chartiers . Men på boardet kunne danskeren fuldende sin straight på river, og så var canadieren fortid i turneringen.
Mickey Petersen lever til gengæld videre med 110k. Dagens fjerde level er netop forbi, og spillerne har nu pause i 30 minutter.
EPT: To danskere videre, heriblandt kortdød Mickey P.(kl. 22:51)
Acemag.dk