Verdens mest velsmurte female pokermaskine er Canadisk og ifølge Scotty N'guyen slet ikke en kvinde. Et postulat der fik kolde vinde til, at blæse frostgrader ind over det bord, de to sad sammen på under årets WSOP i $5000 PLO 6-handed.
Det er givetvis heller ikke Vanessa Selbst ydre, der har sikret hende status som PokerStars Pro. Tøjstilen er lige så langt fra kavalergang og lårkorte kjoler, som Scotty N'guyen vej til ædruelighed. Til gengæld pløjer hun sig gennem det ene felt efter det andet på live-kalenderen. Både 2008, 2009 og 2010 har været garanti for sejre i store live-events. Både et WSOP bracelet, To PokerStars NAPT titler og Partoche Pokers main event sidste år til hele $1.823.430 er det blevet til.
På vejen til Cannes, hvor Partouche Poker Tours main event indledes om 13 dage er Vanessa Selbst et smut forbi EPT Barcelona. Efter en langsom start, hvor en synligt frustreret Selbst efter de første levels havde svært ved, at akkumulere efter ønske, kom der pludselig gang i den kvindelige canadiske chiphøster. Ind til dag 3 betyder det, at hun kommer til start med en stack på over 100 big blinds. Hældt op på i en vægt ender pilen på 364,5 kilo.
Vanessa Selbst er klart bedste PokerStars Team Pro og er nummer 10 af de resterende 141 spillere.
Det er desværre i den anden ende af chipskalaen man skal kigge for, at finde de to danskere, der stadig er med. En på dag 2 ualmindelig kortdød Micke 'mement_mori' Petersen er nummer 124, mens Søren Munk Pedersen på en fin dag 2 fik spillet sig frem som nummer 111. De to danskere har hhv. 75.400 og 98.200 eller omregnet til BB's bliver det 21 og 32 af slagsen.
Her klip med Vanessa Selbst fra dag 1a:
Vanessa Selbst tonser derudaf i Barcelona
Acemag.dk