Nu er Vanessa Selbst blandt verdens 10 bedste

Nu er Vanessa Selbst blandt verdens 10 bedste

Vanessa Selbst er i fremragende turneringsform i denne tid, og for få dage siden fulgte hun sin 12. plads op fra Epic Poker League Main Event med et cash ved EPT i Barcelona.

Torsdag fik hun belønningen i form af en plads på ESPN's The Nuts-liste, som rangerer verdens 10 bedste pokerspillere lige nu. Vanessa Selbst ligger på ottendepladsen.

Den toppes stadig af Jason Mercier foran Erik Seidel. Denne måneds højdespringer er Eugene Katchalov, der har nået finaleborde både ved Epic Poker League og EPT Barcelona, som finder sin vinder senere torsdag.

Top 10 ser sådan ud:
1. Jason Mercier
2. Erik Seidel
3. Eugene Katchalov (6)
4. Ben Lamb
5. Phil Hellmuth
6. John Juanda (3)
7. Bertrand Grospellier (8)
8. Vanessa Selbst (ny)
9. Phil Ivey (7)
10. Daniel Negreanu

Tallet i parantes er sidste måneds placering. Hvor intet andet er tilføjet, er placeringen den samme.
asd