Så fik Skjervøy råd til en ny computer

Så fik Skjervøy råd til en ny computer

Selvom stort set alt, hvad norske Andreas 'Skjervøy' Torbergsen har rørt ved i august, er blevet til guld, så er det først her ved indgangen til september, at han endelig har givet sig selv lov til at skifte den brugte computer ud til en ny model.

Når det er de dyre poker drenge, der er tale om, skyldes det naturligvis ikke manglende penge på kistebunden, men derimod en aftale, som nordmanden har indgået med sig selv, og som han indvier læserne i med sin seneste blog.

"Så er jeg endelig tilbage i sort (plus, red.) på denne computer, så jeg tror jeg vil købe en ny, eftersom denne her er meh. Det er bare et skørt mål, jeg har sat mig selv, at jeg ikke ville skifte den ud, før jeg var i plus. Men det virkede i det mindste," skriver 'Skjervøy' på cardrunners.com.

Selvom det måske ikke virker som den helt store bedrift at drive kontoen i plus, så sættes det i perspektiv af, at nordmanden en overgang var nede og vende i -1,4 millioner dollar. Et swing, som han dokumenterer i den dræbelige graf her.

Om grunden til det store styrtdyk i starten er, at Skjervøy måske skulle holde sig til det gamle ordsprog: "Never change a winning team" vides ikke, men i så fald venter der nok nogle hårde uger forude.
asd