Lad os bare slå en ting fast. Det har været en succesfuld dansk nat for de danske turneringsspillere. Allerede tidligt på aftenen sikrede "Big Lobster" en dansk turneringssejr ved PokerStars' $109 Sunday Kick Off til 27.888 dollars - lige godt 145.000 kr.
Det skete foran 1.742 modstandere, der tog knap ti timer at feje af filten.
Knap så mange bejlere var der til Head Hunter-sejren hos Mermaid Poker. Sidsel Boesen skulle dog forbi 759 spillere, inden hun kunne kalde sig triumfator til 8.779 skattefri euro - 65.400 kr.
I en anden turnering på PokerStars var Simon "ministerborg" Ravnsbæk tæt på at ramme finalebordet i $109 Sunday Rebuy. Han belv nummer 14 til 3.462 dollars.
I highrolleren hos Party Poker blev "Bisnapstrand" nummer 5 til 9.210 dollars for et indskud på 530 dollars. I Party Pokers hovedturnering med buy-in på 215 dollars hentede "mwapemitiob" en femteplads til 12.130 dollars, mens "Proud2BadOnk" blev nummer otte til 4.852 dollars.
Endelig blev den danske aften hos Scandic af skuffende karakter, men træerne vokser som bekendt stadig ikke helt ind i himlen.
Sidsel Boesen-triumf hos Mermaid - dansk sejr til 145k hos Stars
Acemag.dk