Casper Toft nappede turneringssejr på Ongame-netværket

Casper Toft nappede turneringssejr på Ongame-netværket

Vi har tidligere på mandagens berettet om store danske søndagssejre på Mermaid og PokerStars, men så sandelig om der ikke også faldt en dansk sejr på Ongame-netværket (Betsafe med flere).

Under nicket "mrcto" strøg Casper Toft nemlig helt til tops i en 100.000 dollars guaranteed med 1 rebuy. Buy-in lød på 108 dollars, og de 527 spillere bragte den endelige præmiesum op på 125.200 dollars.

Cirka en femtedel tilfaldt altså Casper Toft, der helt nøjagtigt kunne se
24.420 dollars stryge ind på kontoen. Det svarer til knap 127.000 kr.

"ENDELIG lidt medvind igen...," lød det efterfølgende på facebook fra Casper Toft, der tidligere har haft succes i netop denne turnering.

"Tror jeg har vundet den her fire gange nu, men de tre andre var dog sidste år," beretter han til Acemag.



Her det smukke skærmbillede hos Toft










asd