Anders 'Hahila' grinder folketingsstemmer

Anders 'Hahila' grinder folketingsstemmer

En dansk spiller du med sikkerhed ikke skal frygte på filten er Anders 'Hahila' Bekhøj Hansen. I hvert fald ikke de kommende uger, for Anders 'Hahila' er ganske vist i storgrinder-mode, men det er ikke pokerdollars der står på dagsordenen. Ander 'Hahila' er nemlig gået ind i politik i rollen som kampagnekoordinator for en århusiansk folketingspolitiker.

"Jeg fik givet pokeren maksimalt gas nogle måneder i sommerferien, men nu er det en af mine andre interesser der fylder tiden. Jeg laver valgkamp for Jonas Dahl fra SF, så her i selve valgkampen går alt min tid med at skaffe ham så mange stemmer som muligt..

Kan du så bruge dine pokerskills til at grinde stemmer?

"Tjah, hvis man virkelig prøver at se en sammenhæng, tror jeg evnen til at tænke hurtigt og overskue mange informationer kan bruges i næsten alle situationer. Men ellers nej, langt det meste af tiden bruger vi på at komme ud og møde mennesker og snakke politik. Overtalelsesevne og sociale kompetencer er ikke noget, man overstimulerer som poker spiller.

Men i politik som i poker handler det vel om, at minimere graden af tilfældigheder?

"Ja bestemt og i den lille del af valgkampen, der handler om at snakke strategi, benytter jeg muligvis evner, som jeg har lært fra pokeren."

Fra den side af det politiske spektrum du repræsenterer, så er udskrivning af folketingsvalg lige op til et WCOOP vel endnu et udtryk for den siddende regerings manglende dømmekraft?.

"Haha  En oppositions fornemmeste pligt er jo, at give den siddende regering skylden for alt der går galt, herunder det dårlige sommervejr og det fejlagtige tidspunkt for valgkampen i forhold til  WCOOP."

Nu risikerer du vel ikke pokerabstineser med tre uger afholdenhed? Og hvad med bagefter, forsvinder du så inde på Christiansborg, eller står den på poker på fuld skrue efter valget?.

"Nej, abstinenser frygter jeg ikke. Jeg har altid haft længere perioder, hvor jeg ikke rigtig får spillet. Det kunne være skægt at arbejde på Christiansborg en dag, men jeg har stadig 1 år tilbage af studierne, så det er nok det, tiden kommer til at gå med. Pokeren vil der nok blive tid til at spille lidt i ny og næ igen, som jeg normalt gør det, når hverdagen vender tilbage til en mere normal rytme og jeg ikke skal op hver morgen kl 6.30 for at dele pjecer ud.

Redaktionen hører meget gerne fra en pokerspiller, der er politisk aktiv til højre fra midten - det kunne være morsomt med en heads-up.


asd