Et helt nyt liv venter den danske pokerdronning Pernille Ravn, som efter nøje overvejelser har besluttet sig for, at tage springet over i de selvstændiges rækker. Med nystartet firma og en opsigelse til sin nuværende arbejdsgiver, takker pokerdronningen af som mangeårig leder og skal nu stå i spidsen for sig selv på en helt ny boldbane som foredragsholder.
"Ind i mellem må man gøre op med sig selv om det liv man har, nu også er det man ønsker sig. Jeg er kommet frem til, at nu skal der ske noget nyt. Jeg har i mange år arbejdet for andre og som leder. Nu gælder det mig selv og efter et foredrag jeg holdte for en flok politi-aspiranter, vidste jeg bare, at det var det jeg skulle," lyder det fra Pokerdronningen der på flere fronter har gjort op med sig selv og sine omgivelser.
"Jeg er blevet single og er flyttet i egen lejlighed i Viborg. Jeg har ikke de helt store forpligtigelser, som børn og et hus der skal betales af på, så det var nu det skulle være og da jeg fik muligheden for at skrive kontrakt med foredragsfirmaet Athenas.dk slog jeg til," fortæller Pernille Ravn, som agter at tale om motivation og det at turde tage chancer og gå all-in, i sit nye hverv som foredragsholder og inspirator for andre mennesker.
"Det er emner som jeg har beskæftiget mig meget med både som leder og som menneske. Pokeren kommer naturligvis også til, at fylde en del. Det at skulle agere som kvinde i en mandeverden, hvordan man kan bruge sit køn mod mandlige modspillere og så kommer vi også ind på kropssprog, som er noget jeg selv har arbejdet med og studeret ivrigt"
Pokerdronningens nye spring får ikke betydning for hende arbejde som frontfiggur for Betsson, snarere tværtimod og hun har netop forlænget sin kontrakt med Betsson året ud.
"Ja, vi har lige skrevet ny kontrakt og når det ikke er for længere tid end fire måneder, så er forklaringen den ganske simple, at licenspokeren i Danmark er på vej og forhåbentlig er den del på plads, så vi kan indgå et længerevarende samarbejde efter d. 1. januar. Men jeg er meget glad for mit samarbejde med Betsson og det betyder, at jeg allerede d. 29. september igen skal afsted. Det er EMOP Barecelona jeg skal spille, men også DM og EPT San Remo er med i kalenderen for de fire måneder, og så er der lige de planer vi lige nu arbejder på, hvor jeg får min helt egen turnering her hjemme, Pokerdronning Live. Jeg kan ikke afsløre meget mere lige nu, men den er på tegnebrættet, så resten må du lige vente med."
Vil du nyde kloge ord fra landet smukkeste pokerspiller, så kan du catche op med Pernille Ravn på Athenas.dk