For en vaskeægte turneringsmaskine som Shaun Deeb er en serie som WCOOP at sammenligne med 22 dages juleaften i streg.
Indtil videre har det dog udviklet sig til lidt af et mareridt for den amerikanske pokerspiller, der efter i sidste weekend at være fløjet til Playa del Carmen i Mexico har haft svært ved at få godkendt sin profil af PokerStars.
Dermed må Deeb se til fra sidelinjen, mens andre får lov at pakke gaverne op, og det passer ham mildest talt ikke godt.
"Det er så smerteligt at vide, at jeg kommer til at skulle se WCOOP første weekend og ikke har mulighed for at spille. Forhåbentlig betyder det, at jeg ikke trækker tiden ud, men formentlig ikke," skrev han allerede sidste søndag på twitter.
Siden da har han arbejdet på at få sin 'spilletilladelse' klar, men altså indtil videre uden held, hvilket er et problem, fordi søndagsgrinden starter i dag.
"Fjerde runde med at sende mine ting til Pokerstars før søndag. Jeg tror, at jeg vil bruge min one time," skriver en desperat Shaun Deeb her til morgen.
Om ikke andet er der nok tale om held i uheld for de danske spillere, der måtte stille til start, så længe det kniber med tilladelsen for Deeb, der har mere end 3,5 millioner dollar i turneringsgevinster, her iblandt både to WCOOP og et SCOOP-armbånd.
Shaun Deeb er træt af PokerStars
Acemag.dk