Opd. 00.09: Desværre røg Mickey også som nummer 113 i 4-max til $734 og altså endnu en gang inden, det for alvor bliver interessant.
Han ligger til gengæld rigtig fint til som nummer 7 af 108 i $320 stud, en turnering, vi naturligvis følger op på i morgen tidlig.
Opd. 21.48: Højt at flyve, dybt at falde. Efter at have ligget til en topplacering for kort tid siden i den $530 dyre event 22, er mement_mori netop røget ud som nummer 70 til $3.178.
"Ude som nummer 70. Tabte QQ vs JJ for en 1,5 millioner pot (top 5 stak)," skriver danskeren på twitter.
Stadigvæk et flot resultat, men mon ikke han havde sat næsen op efter noget større? Til gengæld er han stadig med i dagens 4-max, hvor spillerne netop har ramt pengene.
Oprindelig artikel
Der bliver bestemt ikke hvilet på laurbærrene oven på udnævnelsen til Team PokerStars Online Pro for Mickey 'mement_mori' Petersen.
Udover den udskudte 2-dags event fra i går, hvor danskeren har spillet sig frem som nummer 10 ud af de resterende 89, har han også gang i dagens hidtidige to events samt en second chance, og i hvert fald i den tidlige WCOOP, en 4-max $215 No LImit Hold'em, ligger han til at kunne gøre sig gældende her, hvor vi nærmer os pengene.
Vi følger naturligvis op på udviklingen i de to turneringer, hvor der er henholdsvis $293.512 og $77.349 til førstepladsen.
LIVE: Mement_mori står til stærk Pro-debut
Acemag.dk