Så lykkedes det. Årets andet danske WCOOP-armbånd, og det sjette i turneringsseriens historie, er hjemme.
I event nummer 36, en $530 Limit Omaha Hi/lo, lykkedes det 'Mortholmes' at gå hele vejen og ende øverst på sejrsskamlen i det 394 mand store felt. Finalebordet talte ellers blandt andre den tidligere EPT København-vinder og vinder af et armbånd så sent som for to dage siden, Noah 'Exclusive' Boeken.
For sejren tager 'Mortholmes' $37.804, godt 200.000 kroner. Et ganske fornuftigt WCOOP-resultat taget i betragtning, at det blot er fjerde turnering, han spiller på PokerStars over den seneste måned. Det handler som bekendt om at vælge sine kampe med omhu.
I turnering nummer 35, en $215+rebuy NL HE, sled Jonas 'Tulkaz' Klausen sig til en placering som nummer 25 til små $3.000 til trods for en lang periode som shortstack. Han må dog se sig slået af 'DieselBossen' som bedste dansker som nummer 22, dog til samme udbetaling.
Anden danske WCOOP-sejr i hus
Acemag.dk