Skuddrab under biltyveri i Atlantic City

Skuddrab under biltyveri i Atlantic City

Degenererede gamblere er desværre ikke den eneste type lyssky elementer, der bliver tiltrukket af de mange penge, der florerer i gamblermiljøerne.

I løbet af 2011 har der været rapporteret 11 tilfælde af manddrab i 'østkystens Las Vegas', Atlantic City, og i går blev det tal så til 12. Der var tale om et af de mere markabre af slagsen, hvor et ungt par blev stoppet i deres bil af tre bevæbnede mænd, kort efter at have forladt Taj Mahal-kasinoet søndag morgen.

De fik den unge kvinde til at køre dem ind i en sidegade, hvor bilen blev bragt til standsning, hvorefter den 28-årige mand blev dræbt af et skud i overkroppen, mens den 24-årige kvinde overlevede et skud.

Det var også den unge kvinde, der formåede at få hentet hjælp og tilkaldt politiet, der nu har fundet et overvågningsbånd fra Taj Mahal-kasinoet, der forhåbentlig kan hjælpe til med at få sagen opklaret.

Det vides endnu ikke, om det var bilkapringen, der var årsagen til det tragiske drab, eller om der har ligget andet som motiv bag.
asd