Det går sjældent stille for sig, når gavflaben Tony G åbner munden. Og allerede fra første sekund af den seneste video postet på partypoker's blog er man ikke i tvivl om, at han ikke skuffer.
Flankeret af en skønhed og iført babykostume (og muligvis med en promille, han i hvert fald ikke kan køre hjem med) sender Tony G en udfordring af sted til den evige rival Phil Hellmuth:
"Phil, hvor er du? Jeg putter en million euro på højkant og vil tage alt hvad du har. Vi starter med en million og spiller 10 dage og 10 nætter. Vi kan spille for altid, indtil jeg har taget ALT. Og så sender jeg dig hjem på en båd," lyder det fra en som sædvanlig selvsikker Tony G.
Det er formentlig mere end tvivlsomt, om Hellmuth tager imod udfordringen, men vi satser da stærkt på, at der i det mindste kommer svar på tiltale fra 'The Poker Brat', der bestemt ikke plejer at stå tilbage fra at sige sin mening.
Indtil da må i nøjes med denne ømme video med Tony G i hopla:
Tony G udfordrer Hellmuth for €1.000.000
Acemag.dk