Tom 'durrrr' Dwan var ikke mange timer om at kreere en ny tråd på Two+Two, efter de nye anklager mod ledelsen af Full Tilt Poker, som i går sendte verdens engang næststørste pokersite et par fod ekstra ned i den grav, Black Friday skabte.
Tråden har naturligvis skabt en sand strøm af spørgsmål til Tom 'durrrr' Dwan og vi bringer her et direkte link til tråden som du selv kan følge med i, mens vi på redaktionen forsøger at samle op på den seneste udvikling omkring Full Tilt Poker.
Faktum er dog, at Tom 'durrrr' Dwan i tråden står ved, at han via et lån optaget som Team Pro, skylder Full Tilt Poker penge. De penge garanterer han vil blive betalt tilbage til Full Tilts spillere, en eventuel kurator over boet efter Full Tilt Poker eller en eventuel ny investor, hvis denne garanterer, at pengene bruges i forbindelse med en returnering af de mange millioner dollars, Full Tilt Pokers nuværende spillere har til gode.
Læs selv videre hos Twoplustwo.com