Mickey Petersen om WCOOP Main Event: ABSURD felt tilbage

Mickey Petersen om WCOOP Main Event: ABSURD felt tilbage

Søndag beviste Mickey Petersen endnu en gang, at han er det vel nok bedste danske kort, når det kommer til Multi-Table-Tournaments. Mandag aften og nat kan han passende gøre arbejde færdigt ved at nappe en topplacering i PokerStars' onlineverdensmesterskaber, WCOOP Main Event.

Mickey Petersen ligger lige omkring average med 176 spillere tilbage, men han forventer overordentlig skrap modstand, når kampen om finalebordsbilletterne genoptages mandag aften kl. 20 dansk tid.

"Antallet af tilbageværende kvalitetsspillere er ABSURD for en turnering med 1.600 spillere," skriver han således på sin twitter.

Man bemærker da også flere store navne, når man lader øjnene glide ned af leaderboardet. Blandt andet den stærke ukrainer Eugene Katchalov, der ligger nummer 37.

Den norske PokerStars-profil Johnny Lodden ligger nummer 53. Længere nede i tabellen finder man den karismatiske franskmand Bertrand "ElkY" Grospellier. Med blot 42k i stacken skal han dog ud og arbejde for sagen.
Af andre profiler kan nævnes Luke "lb6121" Schwartz, Niki "RealAndyBeal" Jedlicka, Tom "kingsofcards" Marchese og Jared "Harrington10" Bleznick. 


asd