EPT i London udviklede sig ikke, som Theo Jørgensen havde håbet. Der var hverken succes at hente ved Main Event eller tirsdagens Highroller, hvor Jørgensen blev fanget i et bluff.
Onsdag gik turen hjem til Danmark, og heller ikke i lufthavnen havde Theo Jørgensen heldet med sig. Således måtte han vente fire timer på et forsinket fly mod København, skriver han på facebook.
Her skriver han endvidere, at han prioriterer DM i Livepoker fremfor WSOPE, der spilles i Cannes fra 7. til 20. oktober.
"Min næste turnering bliver formentlig DM, der begynder den 13. Dropper med sikkerhed WSOPE. Har været for meget på farten på det seneste. Så min næste tur bliver til EPT San Remo, der begynder den 21. i denne måned," skriver Theo Jørgensen.
Han har i øvrigt stadig sit første live-turneringscash til gode i 2011, men i San Remo kan man med fordel huske tilbage på 2008-udgaven for at finde optimisme. Da blev han nummer 70 ud af 701 startende og vandt herved 5.750 euro.
Forsinket Theo Jørgensen: DM fremfor WSOPE i Cannes
Acemag.dk