Gus dropper DM - satser på WSOPE Main Event

Der bliver ingen gæsteoptræden af den danske verdensstjerne til dette års danske mesterskab. Muligheden var ellers nærliggende for det må da være en yderst pokersulten Gus Hansen, der er måtte slippe sit ellers faste tag i resten af PLO-eliten, da Full Tilt Poker kollapsede, eller hvad?

Vi spurgte Gus om han troppede op i morgen på Casino Copenhagen?

"He, nej desværre!  Jeg er i Monaco, hvor jeg er hjælpetræner for landets bedste kvindelige squash-spiller. Hun hedder Line Hansen og ligger nummer 24 på verdensranglisten. Jeg er hendes hjælpetræner og hun har netop hevet sejren hjem i kvartfinalen i  Monte Carlo Classic og spiller semifinale i morgen aften," fortæller Gus Hansen direkte fra Monaco.


Danmarks bedste kvindelige squashspiller Line Hansen - ikke det værste job for en hjælpetræner med hang til både kvinder og squashbolde!

Dermed kolliderer hans nye status som coach- og squashtræner altså med DM. Til gengæld er der ikke langt fra lejligheden i MonteCarlo til Cannes og Gus Hansen satser på at spille sin første pokerhånd i månedsvis på lørdag, når WSOPE's main event indledes.

"Jeg regner med at spille min første turnering siden WSOP i Cannes  på lørdag, altså WSOPE main event. Jeg har ikke spillet poker længe, så nu må vi se, hvordan det går over weekenden," slutter Gus Hansen.

Skrub til både Line og Gus er hermed sendt, og vi holder naturligvis skarpt øje med både Gus tilbagekomst til pokerens verden, når det går løs i Cannes fra på lørdag.

asd