Det var ikke meget modgang, russeren Andrey Pateychuk oplevede ved den netop overståede EPT San Remo, hvor han tog førstepladsen og €680.000.
Efter at have set det seneste afsnit af WSOP Main Event-dækningen, kunne man fristes til at tro, at succesrecepten har været at holde sig fra al tysk modstand.
Hovedårsagen til, at Pateychuk ikke er at finde på November Nine om en uges tid er nemlig den hyperaggressive Pius Heinz, som i dagens afsnit trækker sin russiske kollega rundt i manegen på stort set samtlige tænkelige måder.
Afsnit 28 startede med 18 spillere, og yderligere fire er faldet fra ved slutningen. Hvem det er, kan du se herunder. Som i måske kan se af billederne, kommer også Anton Makiievskyi, der for øvrigt har mulighed for at slå Joe Cada som yngste vinder af Main Event, til at spille en hovedrolle.
WSOP TV: EPT-vinder får ørerne i Heinz-maskinen
Acemag.dk