Tidligere på året tog Rasmus 'RasA86' Agerskov imod Viktor 'Isildur1' Blom på de $5600 dyre HU SNG-borde. Nu er der ankommet en ny 'slem dreng i klassen' i form af '!P0krparty?', men det er ikke en fest, som Rasmus har tænkt sig at tage del i.
"Det har jeg hverken overvejet eller tænkt mig at gøre nej. Det er ikke sådan, at jeg udfordrer alle de bedste overhovedet. Situationen med Blom var bare den, at han lavede nogle kæmpe blowups. Jeg mistænker ham lidt for bare at ville gamble, når han spillede hu sngs. Hvis jeg ser det samme fra !P0krparty? en dag, vil jeg ikke afvise det, men jeg tvivler på, det bliver aktuelt," siger 'RasA' til acemag.
'!P0krparty?' huserer også indtil videre kun på cashbordene, og det er ikke aktuelt for Rasmus Agerskov, der spiller det store søndagsprogram og ellers holder sig til HU Sng's på alt fra $200-5000, hvor action over $1000 dog afhænger af "modstand, action og humør". Og det er i HU-disciplinen, han har hjemmebane.
"Der er masser af fisk i tours, og de fleste vil nok mene værdien er klart bedst der. Men hu sng's har været mit main game fra starten, så jeg føler mig ganske enkelt bedst inde og hjemme i dem," forklarer Rasmus Agerskov om, hvorfor de store tours er begrænset til søndag aften.
For blot to uger siden blev det til en tredjeplads ved DM, og den livemedvind håber Rasmus at kunne udnytte de kommende måneder.
"Intet er sikkert, men jeg regner med at spille EPT Loutraki. Hvis ikke det går efter planen i main event, ser jeg frem til er saftigt hu event dernede. Og så går turen nok også til Prag, hvor der er EPT, WPT og GSOP indenfor 2 uger - Det er svært at sige nej til," siger Rasmus.
I første omgang går det dog løs ved 2D-filten med den store søndagsbuffet.
RasA tvivler på 'P0krparty'-duel
Acemag.dk