Så er den gal igen. Under det igangværende EM i Baden har der tilsyneladende været taget ufine midler i brug.
Det drejer sig dog om en online scam, hvor en tysk pro har sendt trojanske heste til henholdsvis en schweizisk og en østrigsk onlinekollega for at kunne se deres hole cards.
Det udmøntede sig ifølge det tyske site hochgepokert i et tab på $350.000 for schweizeren og $40.000 for østrigeren, inden de valgte at skride til handling.
De konfronterede tyskeren med deres mistanke på dennes hotelværelse, og det skulle angiveligt have fået tyskeren til at tilstå.
Ikke desto mindre blev denne tilståelse trukket tilbage igen med begrundelsen, at han var blevet truet til at tilstå, da først politiet mødte frem på stedet.
Du kan læse mere om sagen på forummet twoplustwo, hvor der blandt andet går rygter om, at den involverede schweizer skulle være ingen anden end EPT Tallinn-vinder og nosebleed-spiller Ronny Kaiser.
Millionscam ved EM i Baden
Acemag.dk