Snekongen slår Daniel Kelly om billet til Macau

Snekongen slår Daniel Kelly om billet til Macau

Thomas 'snowking_85' Nielsen er ikke kendt for at være den helt store turneringsgrinder på PokerStars, men den i Thailand bosatte dansker er nok fint tilfreds med, at han valgte at sætte sig til rette foran computeren i nat.

Her spillede han med i en $33 tour med rebuy, hvor førstepladsen ville indkassere en billet til APPT-turneringen i Macau, der har en garanteret præmiepulje på intet mindre end $6.000.000.

Der var tale om en turboturnering, så blot små to timer efter starten kunne snekongen notere en sejr og en billet til en værdi af mere end 25.000 kroner i hus.

Der stillede 43 spillere til start i turneringen, og selvom det bestemt ikke alle er velkendte navne, så skulle danskeren på finalebordet blandt andet forholde sig til Daniel 'djk123' Kelly, der har netop kvalifikationsturneringer som et speciale. Kelly forlod dog forholdsvis hurtigt bordet som nummer 7.

APPT Main Event i Macau går i gang 23. november, og det var i øvrigt i forbindelse med netop den turnering, at der sidste år opstod det legendariske cash game, hvor blandt andre Durrrr og Phil Ivey spillede om millioner med kinesiske forretningsmænd.
asd