Mickey Petersen vil spille i alle sine vågne timer

Mickey Petersen vil spille i alle sine vågne timer

Så sent som i nat spillede Mickey Petersen sig frem til et finalebord ved Sunday 2nd Chance på PokerStars. Dermed beviste han, at formen er, hvor den skal være, inden han i denne uge også skal spille penge ind til velgørende formål i Rwanda.

Ligesom PokerStars-kollegaen, Theo Jørgensen, har han fået en bankroll på 4.000 dollars til rådighed, som skal yngle til fordel for "Poker for Rwanda".

"Jeg er ret spændt på denne mulighed, og jeg har tænkt mig at putte en masse volume i projektet (planlægger at spille alle mine vågne timer) og samtidig praktisere en solid bankroll management. Så jeg forventer at spille en massse 180-mands-sng's og low-mid.stake-turneringer," skriver Mickey Petersen i et nyt blogindlæg på CardRunners.

Her opsummerer han sine live-tours i den seneste periode, som også omfattede deltagelse ved DM. Her blev han sendt ud af den senere vinder, Simon Ravnsbæk, med AK vs. Ravnsbæks AA.

"Set i bakspejlet synes jeg, at vi begge spillede den dårligt (jeg spillede den nok værst), og jeg skulle nok have folded. Men jeg ligger absolut ikke søvnløs over hånden. Tillykke til Simon for at vinde det hele. Mange havde ham som favorit inden turneringen, og han skuffede dem ikke. En meget fortjent vinder," lyder roserne til "Ministerborg".



asd