Den dobbelte danske bracelet-vinder, Jan V. Sørensen, har store resultater at leve op til ved Master Classics of Poker i Amsterdam. Således vandt han turneringen i 2008, og sidste år cashede han på en 26. plads.
Det kommer ikke til at ske i 2011-udgaven. Jan V. Sørensen blev nemlig elimineret allerede på førstedagen onsdag. Samme skæbne overgik Liv Boeree, Sorel Mizzi samt de to seneste vindere af EPT København, Michael Tureniec og Anton Wigg.
294 spillere stillede op til dag 1, og der lader desværre ikke til at være danske overlevere blandt de resterende 165, der nu begynder på dag 2.
Peter Kochen er suveræn chipleader, mens Barny Boatman ligger nummer 5.
Buy-in lød på 5.250 euro, førstepræmien er opgjort til 382.200 euro.
Jan V. sendt ud af Master Classics i Amsterdam
Acemag.dk