I denne uge bliver der blandt de danske pokerspillere grindet på livet løs for det godgørende projekt Poker for Rwanda, der samler ind til Educat.
PokerStars lægger virtuel filt til, ligesom sitet selv står for en større donation til projektet. PokerStars' talsmand i forbindelse med Poker for Rwanda, Nikolai Johnsen, forklarer her, hvorfor de har valgt at støtte op om projektet.
"PokerStars føler som verdens største pokersite et naturligt ansvar for at gøre poker til noget, der er større end spillet i sig selv. Med Poker for Rwanda bruger vi online poker som en løftestang til at samle midler ind til mennesker i et hårdt prøvet land, der dog er godt på vej til at blive bygget op igen."
Midlerne skal gå til Educats arbejde for at uddanne små forretningsdrivende i det afrikanske land, og Andreas Nørlem fra Educat har været positivt overrasket over opbakningen i pokersamfundet.
"Vi er utroligt rørte og glade over, at de danske pokerspillere har så store hjerter. De største danske profiler er gået flot foran, og det batter virkelig noget for en lille organisation som vores. Samtidig er vi også ekstremt taknemmelige for den opbakning som alle de danske pokermedier er villige til at yde. Det er simpelt hen en fornøjelse at kunne læse alle de artikler om spillere, der laver den ene flotte præstation efter den anden," siger han.
Søren T. Larsen har taget teten for acemag, ligesom der henover weekenden vil blive hevet yderligere et par kaniner op af hatten.
Du kan også stadig selv nå at bidrage til projektet ved at overføre til brugeren AcemagFond på PokerStars, og projektet kan du læse mere om her.
Vind penge til Poker for Rwanda med Acemag og Søren T. Larsen
Det støtter PokerStars med:
- $10.000 ren donation til Educat
- $4.000 til Mickey Petersens kampagne
- Op til 4 x $2.500 for at matche hvert medies indsamlede donationer
- 50 % af alle buy-in, rebuy og add-ons ved to turneringer
- $2.000 freeroll til det vindende medie
- 5 x Sunday Million-billetter til lodtrækning blandt donerende spillere
PokerStars: Derfor støtter vi Poker for Rwanda
Acemag.dk