Det holdt hårdt på finalebordet ved Partouche Poker Tour, der næsten indeholdt samtlige elementer fra den klassiske eventyrsfortælling for englænderen Sam Trickett.
Først den store udfordring: Allerede på en af dagens første hænder har Trickett modstanderen Ilan Boujenah i knæ all in preflop, hvor Trickett holder JJ mod Boujenahs A7, men på et 958A6-bord spiker fransk-israeleren både toppar og senere straight og sender i stedet Trickett helt ned i bunden af leaderboardet.
Herefter blev der stort brug for hjælperne i form af den talstærke rail. Udover pokervennerne talte den alt fra kæreste til mor og mormor. Langsomt men sikkert arbejder Trickett sig tilbage, og efter først at have set Salman Behbahani og Oleskii Kovalchuk tage Boujenah ud i fællesskab, er det Trickett selv, der sørger for heads up ved at sende Kovalchuk på railen med A4 mod K3.
Heads up starter Trickett som underdog mod Behbahani, men efter at have kæmpet sig til chipleadet ender det hele i et flip med Tricketts 1010 mod Behbahanis AJ, og efter et K2989-bord, hvor der selvfølgelig helt efter bogen er spænding til det sidste, kan Sam Trickett endelig lade sig hylde som vinder og tage prinsessen i form af kæresten og det halve kongerige, som €1.000.000 formentlig kan omsættes til i disse krisetider.
Resultatet af finalebordet, inklusiv i går, ser sådan ud:
1. Sam Trickett €1.000.000
2. Salman Behbehani €600.000
3. Oleskii Kovalchuk €379.760
4. Ilan Boujenah €300.000
5. Roger Hairabedian €230.000
6. Mustapha Kanit €190.000
7. Alex Dovzhenko €160.000
8. Alexandre Coussy €130.000
9. Mads Wissing €100.000
Trickett vinder Partouche Poker Tour
Acemag.dk