Theo Jørgensen lagde ikke skjul på, at det nagede ham gevaldigt, at han torsdag spillede hele sin profit til fordel for Rwanda væk. Dermed måtte han nøjes med at donere den oprindelige bankroll på 4.000 dollars.
Men nu har han fundet en generøs smutvej til at donere yderligere 4.000 dollars til Educat og "Poker for Rwanda".
"Just found another 4000$ in my contract that I am not forced to use on myself so Pokerstars/I am giving Poker for Rwanda another 4000$," skriver han på facebook.
Theo Jørgensen har på det seneste været aktiv ved de store cashgames i Baden og Amsterdam. Tirsdag går turen så til græske Loutraki, hvor han skal spille sæsonens femte EPT.
Theo Jørgensen 'fandt' 4.000 dollars mere til Rwanda
Acemag.dk