Det er næppe noget helt let job at få et søskendeforhold til at fungere med den mildest talt karismatiske pokerspiller Mike 'The Mouth' Matusow.
Og hvis man skal tro den furore, der kører på de sociale medier i øjeblikket, så har Mikes bror Scott nu valgt at kaste håndklædet i ringen - i hvert fald for en stund.
Problemerne startede, da Scott fra Mike's twitterprofil postede nyheden om Phil Iveys private problemer, hvilket fik Mike til at fare i flint og straks melde ud, at han ikke ville linkes til den slags.
Det valgte Scott at svare tilbage på med at sige, at Mike selv havde udtalt sig i meget skarpe vendinger om netop Ivey ved flere lejligheder, blandt andet på radioen, hvilket Mike dog ikke ville stå ved.
Efterfølgende har Scott, der ligesom sin bror formentlig ikke ville gå under betegnelsen 'helt normal' hos hovedparten af befolkningen, postet følgende på sin facebook:
"Jeg ved ikke, om han hader Ivey. Jeg hader ikke Ivey, jeg kan bare ikke lide det, han repræsenterer, og jeg kan heller ikke lide, hvad Mike repræsenterer. Af forskellige årsager. Jeg kan ikke tale med ham (Mike, red.). Ingen kan. Min familie har prøvet. Vi er færdige med ham, indtil han mander sig op."
En noget utraditionel måde at håndtere familiære problemer på, men når det handler om lige præcis den familie, er det svært at virke alt for overrasket.
'Åbent brev' fra Scott til Mike
Mike Matusows bror: Jeg er færdig med ham
Acemag.dk