Devilfish på vej på det store lærred

Devilfish på vej på det store lærred

Den karismatiske englænder David 'Devilfish' Ulliott skal giftes på lørdag, og der kan meget vel være en bryllupsgave af de større på vej.

I hvert fald skulle Devilfishs seneste bog med det beskedne navn 'The life and times of a poker legend' være på vej på det store lærred. Det skriver hans agent Poker Icons.

Udover personligheden og mere end $6 millioner vundet på liveturneringer karrieren igennem, så har David Ulliott en baggrundshistorie, der i sig selv kunne gøre filmen seværdig.

Inden han fandt sin metier som pokerspiller har englænderen nemlig været igennem en ungdom med pendlerkort til og fra spjældet på grund af blandt andet væbnet røveri, slagsmål i offentligheden og indbrud.

Men i 1997 vandt han sin første større turnering i Las Vegas ved at besejre Men Nguyen heads up, og efter han året efter tog et armbånd ved WSOP har han ikke set sig tilbage.

Hvornår og hvor filmen er sat til at udkomme melder historien desværre ikke noget om, ligesom det heller ikke fremgår, hvem der får æren af at spille hovedpersonen.
asd