Gus Hansen avancerede efter stort comeback

Gus Hansen avancerede efter stort comeback

Tidligere på dagen måtte Jesper "Kipster" Hougaard se sig slået ud i tredje runde i B-rækken ved VM i Racketlon, men siden sørgede Gus Hansen for dansk oprejsning i A-rækken.

Gus Hansen havde ellers ikke de store forventninger til sejr over svenskeren Mika Hasmats, og Hansen lignede da også en klar taber efter de to første discipliner. Her tabte han 6-21 i bordtennis og siden 14-21 i badminton.

Men i squash-delen spillede The Great Dane sig tilbage med overbevisende 21-7, og han satte yderligere trumf på i sin favoritdisciplin tennis, hvor han sejrede hele 21-4.

Dermed vandt Gus Hansen med ni overskydende point.
asd