Det lykkedes ikke for den 10-dobbelte bracelet-vinder, Johnny Chan, at gå hele vejen ved APPT i Macau, men det var måske kun godt. I hvert fald skulle Chan efter sit exit have vundet klart mere på de saftige cashgames, end der var i spil til førstepladsen i APPT'en.
Ifølge en tråd på pokerforummet twoplustwo er Johnny Chan nemlig den helt store vinder i Macau, hvor han skulle være oppe med 11 mio. Hongkong dollars, svarende til næsten 8 mio. danske kroner.
Samme sted forlyder det, at Patrik Antonius skulle have været nægtet adgang til de store spil. Og Tom Dwan skulle efter sigende have forladt dem. Han var nødt til rejse hjem til USA, da han havde mistet sit pas.
Johnny Chan er den store vinder i Macau - oppe med 8 mio
Acemag.dk