Heldet tilsmilede ikke just Matt Gianetti ved årets finalebord ved WSOP. Amerikaneren blev suget ud på afgørende tidspunkter inden han sluttede som nummer fire, og ikke mindst en hånd med JJ mod Ben Lambs Q9 står stærkt tilbage for mange.
Spørger man Gianetti selv, er det imidlertid en hånd mod Pius Heinz, der bliver bragt på banen som den vigtigste. I hånden raiser han fra knappen med to 8'ere, men bliver reraiset af Heinz i small blind. Gianetti tager et KK7-flop af og kalder tyskerens 7 millioner store bet.
På turn falder der en dame, og her vælger Heinz at checke.
"Da han rammer damen er det sidste jeg vil have ham til at gøre at checke. Da han gør det er jeg sikker på, han har ramt og er gået fra bluff mode til check call mode. Det var en virkelig syg fornemmelse," fortæller Gianetti til thepokerfarm.
Hånden bliver checket ned forbi en 9'er på river, og Heinz har ganske rigtigt ramt jackpot i form af en 3-outer på turn med .
"Jeg fik ham til at skyde yderligere 7 millioner på floppet, og ærligt talt, så tror jeg, at hvis ikke han rammer damen, så skyder han måske omkring 12 millioner mere. På det punkt ville jeg så rykke all in for at beskytte min stak. Det var et stort swing i den turnering," siger Gianetti.
Matt Gianetti lå stadigvæk nummer 3 af 4 med næsten lige så mange chips som Martin Staszko efter den hånd, men man fornemmer tydeligt det psykiske knæk, netop den hånd gav.
Du kan læse mere om, blandt andet hvorfor Gianetti godt kan lide at se mange flops, i interviewet med ham her.
Gianetti: Det her var finalebordets vigtigste hånd
Acemag.dk