Så er den gal igen. Ifølge subjectpoker.com er op der blevet lækket oplysninger om op imod 3,5 millioner brugere på sitet UBPoker. De fortrolige data, der er blevet lagt op frit tilgængeligt på internettet, omfatter blandt andet adresse, IP-adresse, telefonnummer og beløbet, der er stående på de forskellige pokerkonti.
Det skulle dreje sig om samtlige brugere på Ultimate Bet, mens brugere på søstersiden Absolute Poker ikke skulle være berørt af lækket.
Fejlen blev pointeret på det store amerikanske pokerforum 2+2, da en bruger valgte at poste et link med oplysningerne. Linket blev fjernet indenfor 10 minutter af den anonyme bruger.
Ifølge subjectpoker skulle de mange lækkede oplysninger hverken indeholde passwords til pokersiderne eller økonomiske informationer som numre til kreditkort.
UBPoker har i forvejen et noget blakket ry med superbrugerskandalen tilbage i 2008 og en konkursbegæring så sent som i maj, så det er nok næppe endnu en skandale, der er brug for netop nu.
Du kan læse mere om historien her.
Kæmpe datalæk hos skandalesite
Acemag.dk