Main Event blev ingen succes for Jannick Wrang ved EPT i Prag, men så er der heldigvis et overflødighedshorn af sideevents, man kan kaste sig over.
Efter sit exit ved Main Event registrerede Jannick Wrang sig til en Turbo Bounty event med samlet buy-in på 2.100 euro, og det gav et stærkt afkast, selv om Wrang bustede uheldigt på finalebordet.
"Bliver nr. 5 af 190 startende i 2.100 turbo med bounty efter at ryge med KK mod Bryn Kenneys 99 preflop om 1.4 mil chips. Plejer ellers at nappe en andenplads på de finaleborde her, men det var vist regning uden vært! GG," skriver han på sin facebook.
Han oplyser til Acemag, at femtepladsen var 10.850 euro værd - godt 80.000 kroner.
Wrangs bøddel, Bryn Kenney, vandt senere turneringen og førstepræmien på €53.250.
Jannick Wrang scorer 80.000 på finalebord ved EPT-sideevent
Acemag.dk