Hver dag byder på nye chancer for at kvalificere sig til PokerStars Caribbean Adventure (PCA), som traditionen tro er årets første store pokerbegivenhed.
Torsdag lykkedes det for Martin B. Hansen at nappe en fuld pakke til begivenhederne på Bahamas. To pakker var på spil, da 66 spillere betalte 530 dollars for at spille kvallen. Under nicket "Hasn82" banede Hansen sig vej sammen med en mexikansk spiller.
Pakkens værdi lyder på 12.500 dollars - 87.500 kr. Buy-in til Main Event står alene i 10.300 dollars. Den begynder 7. januar. Forinden har man kunne deltage i en highroller med indskud på 100.000 dollars.
Martin B. Hansen kan se frem til at møde andre danskere på Bahamas i skikkelse af blandt andre Mickey Petersen, Thomas "Kalle" Pedersen og Alexander "AlexKP" Petersen.
Martin B. Hansen klar til Bahamas: Nappede PCA-pakke til 87.500
Acemag.dk