Monstercomeback: Isildur renser for 3 millioner!

Monstercomeback: Isildur renser for 3 millioner!

Efter en dårlig start på det længe ventede comeback har Viktor 'Isildur1' Blom for alvor fået skudt gang i raketten.

Næsten 8000 hænder står svenskeren noteret for over det seneste døgn, og resultatet er et plus på skræmmende $555.824 eller godt tre millioner kroner. Det begynder efterhånden at ligne de gode gamle dage, da svenskeren som anonym gjorde sit indtog i nosebleed-spillene.

Efter at have fået godt fat på PLO $50/100, blev taksten stivet af til $100/200, hvor han blandt andet tog imod 'VietRussian', Phil 'MrSweets28' Galfond og Jens 'Jeans89' Kyllönen.

I en af aftenens absolut største puljer for dagen rammer 'Isildur1' i denne hånd  mod 'VietRussian' en heldig river, der er næsten 700k kroner værd. Netop 'VietRussian' står som døgnets største taber med næsten $230.000 i hullet, men det er en bred vifte af de største proer, der har fået lov til at dele udgifterne til svenskerens julerens.

Der skal dog nok blive rigeligt med mulighed for at vinde skillingerne tilbage fra svenskeren, der ikke plejer at være sen til at sende dem i kamp, når først der er noget at arbejde med.
asd