For anden søndag i træk markerede de danske spillere sig flot i søndagsturneringerne, og det udmøntede sig også i triumf hos PokerStars denne gang.
I $215 Sunday Supersonic vandt "Kagemandnr1" foran 922 spillere og tog førstepræmien på 36.000 dollars ned - 200.000 kroner.
$530 Sunday 500 er endnu ikke helt afsluttet, men her er "NetStar11" netop blevet elimineret på en fjerdeplads til 29.435 dollars - 164.000 kr. Her deltog 812.
I Sunday Warm Up markerede "dirkdiggler9" sig som bedste dansker på en 11. plads til 4.416 dollars. Han står ganske vist opført som Malta-spiller, men har tidligere stået opført som værende fra Risskov. I samme turnering blev Jonas Klausen nummer 19. Under nicket "tulkaz hentede han derved 1.876 dollars.
I Sunday Million blev "JohanEll" nummer 23 til 3.254 dollars.
Dansk søndagstriumf hos PokerStars til 200K
Acemag.dk